Hvad er en bjergguide?
Dansk
Svenska
English

Bjergguide

Bjergguidens arbejde består i at yde teknisk ekspertise og lederskab under bjergture, både sommer og vinter. Bjergguiden leder sin gruppe under klatre-, ski- eller bjergbestigningsture og sørger for at bedømme og minimere de risici man må forholde sig til i et alpint miljø. UIAGM/IFMGA/IVBV er det internationale forbund for bjergguide-organisationer. I alpelandene skal man være internationalt certificeret bjergguide (UIAGM/IFMGA/IVBV) for lovligt at kunne arbejde som bjergguide. Det kræver typisk omkring 10 års alpin erfaring at blive optaget på uddannelsen til internationalt godkendt bjergguide (UIAGM/IFMGA/IVBV). Derefter tager uddannelsen ca. 3-5 år at færdiggøre.

Den internationale bjergguide-organisation (UIAGM/IFMGA/IVBV) blev dannet i 1965, bla med det formål at sætte en ensartet standard for hvad en Bjergguide skal kunne. De individuelle lande som er medlem af UIAGM (bla Canada, USA, Sverige, Norge, Tyskland samt alle "alpelandene" - Frankrig, Shcweiz, Italien, Østrig) står så for at sammensætte en uddannelse der lever op til de internationale krav.

Uddannelse og certificering af professionelle guider

UIAGM, IFMGA og IVBV betyder det samme på henholdsvis fransk, engelsk og tysk. Oversat til dansk bliver det "den internationale union af bjergguideorganisationer". Det er et forbund som bla. skal ivaretage bjerguidernes interesse og fastlægge standarderne for uddannelse og certificering af bjergguider. En UIAGM/IFMGA/IVBV certificeret bjergguide har gennemgået uddannelse og træning gennem en national bjergguideorganisation som er medlem af UIAGM/IFMGA/IVBV og har dermed levet op til de internationale standarder for hvad en bjergguide skal kunne. Pågældende bjergguide har opnået det højeste uddannelsesmæssige niveau inden for klatring, bjergbestigning og højalpine skiture, er certificeret og har ingen specifikke terrænbegrænsninger inden for disse aktiviteter. Certificeringen gælder i hele verden. Det er de enkelte landes nationale bjergguideorganisation som sammensætter deres bjergguideuddannelse og sørger for at den lever op til de internationale krav.

 

At gendkende bjergguiden:

I alpelandene er der lovgivning som gør at kun UIAGM bjergguider må arbejde som guide. I Sverige findes der et såkaldt "almänt råd" (ikke decideret lovgivning) som siger at firmaer der bedriver virksomhed på gletchere eller anden højfjeldsterræn hvor særlig faldrisiko forekommer, skal bruge UIAGM guider eller tilsvarende til at lede deres aktiviteter. Men det er ikke alle lande som forsøger at sikre forbrugerne på denne måde og i princippet kan enhver kalde sig bjergguide og sælge kurser og ture. UIAGM certificeringen giver en garanti for en vis standard i uddannelse af bjergguiden, som forbrugeren kan vælge at søge når han/hun påtænker at hyre en guide. Der er flere måder at se om en guide er en UIAGM bjergguide:

  • Han/hun kan have UIAGM emblemet på sit tøj eller udstyr.
  • Man kan spørge vedkommende om hans/hendes uddannelse.
  • Man kan se på hjemmesiden tilhørende den nationale bjergguideorganisation vedkommende er medlem af - der findes normalt en liste med hvem der er medlem.
  • Alle bjergguider har et ID kort med UIAGM's og den nationale bjergguideorganisations logo på den ene side og klistermærker med aktuelt årstal på den anden.

 

Uddannelsen til UIAGM bjergguide:

Uddannelsens længde er sat til minimum 3 år og maksimum 5 år. Det er dog vigtigt her at huske på alt det, der kommer før optagelsen på uddannelsen. Man kan her drage en analogi med en uddannelse på et universitet, som er normeret til 5 år: De 5 år er efter optagelse på universitetet, men man kommer ikke ind på universitetet uden at have gået i folkeskole og gymnasie først – hvilket gør at man skal lægge en en hel del år oveni hvis man vil vide hvor lang tid det egentlig tager. På guideuddannelsen forventes det at man allerede kan klatre og stå på ski - det er færdigheder og erfaring man skal skaffe sig inden man kan ansøge om optagelse, men i modsætning til folkeskole og til dels gymnasiet, er det ikke noget der sker automatisk. Man skal selv tage initiativet. På guideuddannelsen bruges tiden på at lære at håndtere guiding og undervisning af mindre erfarne mennesker i det alpine terræn – ikke på personlige klatre/ski-færdigheder som man allerede bør være i besiddelse af.

Optagelsesproceduren på guideuddannelsen varierer fra nation til nation, men ofte består det i at indsende sit “bjerg-CV” som viser at man har gået på ski og klatret et vist antal ture med en vis længde og sværhedsgrad, defineret af den bjergguideorganisation man ansøger til. Evt kan der også være en optagelsesprøve hvor man skal demonstrere at man har et personligt færdighedsniveau der lever op til kravene.

Når man er optaget, gennemgår man en række kurser og eksaminer. Undervejs i denne process får man status som aspirantguide og kan da arbejde under supervision af en fuldt uddannet bjergguide – en slags uddannelsesstilling. Det kræves typisk at man arbejder et vist antal dage som aspirant og der kan også være specifikke krav, feks. krav på visse ruter man skal have klatret i aspiranttiden. Når man har bestået den sidste eksamen er man fuldt uddannet og kan arbejde uden supervision og terrænbegrænsninger.

Selv om det er de enkelte landes bjergguideorganisationer der adminstrerer guideuddannelsen i det enkelte land, er den altid baseret på de internationale krav og derfor er det i bund og grund den samme uddannelse. Uddannelsesprocessen kan være forskelligt sammensat, men uanset man man er uddannet i Frankrig, Sverige eller Canada, har man altså det samme UIAGM-bevis efter uddannelsen. Et af kravene for at et land skal kunne optages i UIAGM, er at det anerkender UIAGM-guider fra andre lande.

 

 

Climbhigh.dk © 2015 • Kasper Berkowicz • Phone: +45 21790262 • Mail: Kasper@climbhigh.dk • VAT# SE790327125701 • Alternativt website: bluebird.guide