Detaljer Berner Oberland
Dansk
Svenska
English

Praktisk information

 

Fysisk form:

Du kommer til at være i gang i mange timer om dagen og gå op ad bakke i en stor del af disse timer, så turen kræver at du har en vis grundtræning. Hvis du generelt er aktiv og dyrker sport, er du sikkert i form til at være med. Dagsetapperne involverer typisk 800-1200 højdemeter.

 

Skiniveau:

Du bør tidligere have stiftet bekendtskab med skitouring og have kendskab til brugen af lavineudstyr, men du behøver ikke at være en erfaren skialpinist.

Du skal kunne køre ned af alle pister, uanset farve, men du behøver ikke at kunne gøre det i samme fart som en World-cup skiløber. Du bør have et vist kendskab til offpisteskiløb og jævnligt køre uden for pisten når du er på skiferie.

Dette er en tur for øvede og let øvede touring-skiløbere.

 

Hvad er med i prisen?

6 dages skitouring i et af alpernes mest højalpine områder, guiding og instruktion, nødvendig fælles sikkerhedsudstyr - feks. reb, karabinhager og isskruer, fantastisk udsigt, guidens udgifter til hytteovernatninger og mad, guidens udgifter til lifter. Sved på panden.

 

Hvad er ikke med i prisen?

Rejese til og fra mødested i alperne, overnatning i dalen inden og efter turen, hytteovernatninger (regn med ca 50 euro pr. nat som inkluderer morgenmad og aftensmad), liftbillet, personligt udstyr - feks ski, støvler, lavinetransceiver, spade, sonde etc. Noget af udstyret kan lejes af climbhigh efter aftale.

 

Udstyr:

Skitouring stiller en del krav til udstyret. Tøjet skal beskytte mod vinden og isolere, men også kunne tilpasses forskellige aktivitetsniveauer. Skibindinger og støvler skal have gåfunktion, vi skal have lavinesikkerhedsudrustning, gletscherudstyr, rygsæk osv. Se mere om udstyret her!

 

Tilmelding og betaling:

Du tilmelder dig ved at sende en mail og indebetale et depositum. Se information om tilmelding og betaling her.

 

Vejr og vind:

Vores tur tilpasses efter vejret og forholdene i bjergene, så det er umuligt at lægge et fast program på forhånd. Det er reglen, snarere end undtagelsen at turen ændres undervejs. Skitouring og andre former for alpinisme kræver således et åbent sind og en god tilpasningsevne for at optimere sikkerheden og få mest muligt ud af turen. Rutebeskrivelsen nedenfor skal derfor ses som en inspiration til hvordan en tur skulle kunne udformes og ikke en fastlagt turbeskrivelse. Det kræver held med vejret at kunne gennføre turen præcis som beskrevet.

 

Eksempel på rute:

0. dag: Vi mødes om aftenen i Grindelwald og checker udstyret, snakker om ugen og planlægger turens start imorgen. Overnatning i dalen på hotel eller vandrehjem efter eget valg.

1. dag: Vi tager toget til Jungfraujoch. Togbanen er et teknologisk mesterværk som blev bygget i starten af forrige århundrede. Banen går i tunneler som er boret gennem det verdensberømte bjerg Eiger. Fra Jungfraujoch krydser vi Louwitor og kører et langt run inden vi går den sidste stigning til Hollandiahytten.

2. dag: Målet i dag er Konkordiahytten, som ligger ved Konkordiaplatz - mødestedet mellem 4 store gletschere. På vejen laver vi på topbestigning med efterfølgende nedfart. Konkordiahytten ligger højt over gletscherne og nås via en lang række stiger og trapper.

3. dag: Fra Konkordiahytten krydser vi et højt pas og foretager endnu en skibestiging, inden vi når frem til Finsteraarhornhytten som ligger for foden af det højeste bjerg i Berner Oberland - Finsteraarhorn - 4273 m.

4. dag: Fra Finsteraarhornhytten er der mange muligheder for spændende ture. En mulighed kunne være at forsøge en bestigning Finsteraarhorn eller muligvis den saddel som ligger tæt på toppen. Vi laver en dagstur og sover en nat mere i Finsteraarhornhytten.

5. dag: Vi bevæger os videre på vores tur gennem bjergene og bestiger endnu et af bjergene i Finsteraarhorn-området. Efter at have nydt nedfarten, sætter vi skindene på skiene igen og går det sidste stykke til Oberaarjochhytten

6. dag: Vores sidste dag i bjergene. Efter en kortere stigning, har vi en lang nedfart til dalen foran os. Alt afhængig af vinterens snefald, er vi muligvis nødt til at spænde skiene på rygsækken og gå det sidste stykke til fods. Til slut tager vi toget tilbage til Grindelwald.

 

 

Berner Oberland

 

 

 

Oberland Traverse

Climbhigh.dk © 2015 • Kasper Berkowicz • Phone: +45 21790262 • Mail: Kasper@climbhigh.dk • VAT# SE790327125701 • Alternativt website: bluebird.guide