Detaljer Chamonix Classics
Dansk
Svenska
English

Praktisk information

 

Fysisk form:

Du kommer til at være i gang i mange timer om dagen og gå op ad bakke i en stor del af disse timer, så turen kræver at du har en vis grundtræning. Hvis du generelt er aktiv og dyrker sport, er du sikkert i form til at være med. Dagsetapperne involverer typisk 700-1000 højdemeter.

 

Skiniveau:

Du bør tidligere have stiftet bekendtskab med skitouring, men du behøver ikke at være en erfaren skialpinist.

Du skal kunne køre ned af alle pister, uanset farve. Det behøver ikke at gå hurtigt, men du bør føle at du har kontrol. Du bør have et vist kendskab til offpisteskiløb og jævnligt køre offpiste nåpr du er på skiferie. Dette er en tur for let øvede touring-skiløbere.

Hvis du er i tvivl om du kan være med, er du velkommen til at kontakte Kasper Berkowicz og høre nærmere.

 

Hvad er med i prisen?

6 dages skitouring i et af bjergverdenens mest legendariske områder, guiding og instruktion, nødvendig fælles sikkerhedsudstyr - feks. reb, karabinhager og isskruer, fantastisk udsigt, guidens udgifter til hytteovernatninger og mad, guidens udgifter til lifter. Sved på panden.

 

Hvad er ikke med i prisen?

Rejese til og fra mødested i alperne, overnatning i dalen inden og efter turen, hytteovernatninger (regn med ca 50 euro pr. nat som inkluderer morgenmad og aftensmad), liftbillet, personligt udstyr - feks ski, støvler, lavinetransceiver, spade, sonde etc. Noget af udstyret kan lejes af climbhigh efter aftale.

 

Udstyr:

Skitouring stiller en del krav til udstyret. Tøjet skal beskytte mod vinden og isolere, men også kunne tilpasses forskellige aktivitetsniveauer. Skibindinger og støvler skal have gåfunktion, vi skal have lavinesikkerhedsudrustning, gletscherudstyr, rygsæk osv. Se mere om udstyret her!

 

Tilmelding og betaling:

Du tilmelder dig ved at sende en mail og indebetale et depositum. Se information om tilmelding og betaling her.

 

Vejr og vind:

Vores tur tilpasses efter vejret og forholdene i bjergene, så det er umuligt at lægge et fast program på forhånd. Det er reglen, snarere end undtagelsen at turen ændres undervejs. Skitouring og andre former for alpinisme kræver således et åbent sind og en god tilpasningsevne for at optimere sikkerheden og få mest muligt ud af turen. Rutebeskrivelsen nedenfor skal derfor ses som en inspiration til hvordan en tur skulle kunne udformes og ikke en fastlagt turbeskrivelse. Det kræver held med vejret at kunne gennføre turen præcis som beskrevet.

 

Eksempel på program:

0. dag: Vi mødes om aftenen i Chamonix og checker udstyret, snakker om ugen og planlægger turens start imorgen. Overnatning i dalen, på hotel eller vandrehjem efter eget valg.

1. dag: Opvarmningsdag:Kortere skitouring i Aiguilles Rouges, alternativt liftbaseret offpistedag. Træning i brugen af lavinetransceiver, evt. repetition af færdigheder som feks. kickturns. Overnatning i dalen, på hotel eller vandrehjem efter eget valg.

2. dag: Vi tager liften til toppen af Grands Montets. Herefter har vi et godt offpiste løb ned til Argentiere gletscheren, hvor vi sætter skind på skiene. Vi krydser gletscheren og går op ad bjergsiden på den anden side. Det sidste lille stykke må vi sætte skiene på rygsækken og gå med steigeisen op gennem en couloir. På den anden side har vi en lang, god nedkørsel over gletscheren til dalen.

3. dag: Vi tager liften til Aiguille de Midi - den højeste lift i området. Vi kører ned ad starten af den klassiske Valle Blanche, men efter et godt stykke sætter vi skind på skiene og går op til vi krydser den italienske grænse. Vi får et langt og godt skiløb ned på den italienske side af Mont Blanc massivet, inden vi tager en lift tilbage op til grænsen og kører ned til Valle Blanche igen. Vi cruiser den sidste del af Valle Blanche ned til Chamonix.

4. dag: Vi tager liften til toppen af Grands Montets og kører ned til Argentiere gletscheren igen, hvor vi sætter skind på skiene. Vi går et stykke op ad Argentiere gletscheren, inden vi drejer af og følger en af sidegletscherne som bringer os til et pas, på grænsen til Schweiz. Hele turen er utroligt smuk, med udsigt til nogle meget imponerende bjergvægge. Skiløb samme vej ned til Argentiere gletscheren som vi følger indtil vi kommer tilbage ind i liftområdet, hvor vi følger pisten ned til dalen.

5. dag: Vi tager op til Midi igen og følger Valle Blanche ned til Salle a manger. Herfra går op på skind, indtil vi kommer til en couloir hvor vi må sætte skiene på rygsækken og tage steigeisen på. Vi klatrer op ad snecouloir'en til vi kommer til et smalt pas - nærmest bare et hak i bjergryggen. Vi firer os ned med reb til gletscheren på den anden side, hvor vi igen tager ski på. Kulissen til vores nedkørsel er den berømte nordvæg på bjerget Grandes Jorsses. Godt skiløb i imponerende omgivelser!

6. dag: Vi tager op med Index liften og fortsætter på skind til et pas. Vi kører ned på den anden side og er med et langt fra liftområdet. Efter et stykke tager vi skiene af og går op ad en stejl sneskråning til vi når bjergryggen. På den anden side har vi en af de klassiske nedkørsler i Chamonix: Glacier Mort. Herefter cruising ned gennem underholdende skovskiløb til Le Buet, hvor vi tager toget tilbage til Chamonix.

 

 

Chamonix

 

 

 

Chamonix Classics

Climbhigh.dk © 2015 • Kasper Berkowicz • Phone: +45 21790262 • Mail: Kasper@climbhigh.dk • VAT# SE790327125701 • Alternativt website: bluebird.guide