Detaljer Chamonix intro
Dansk
Svenska
English

Praktisk information

 

Fysisk form:

Du kommer til at være i gang i mange timer om dagen og gå op ad bakke i en stor del af disse timer, så turen kræver at du har en vis grundtræning. Hvis du generelt er aktiv og dyrker sport, er du sikkert i form til at være med. Dagsetapperne involverer typisk 600-900 højdemeter.

 

Skiniveau:

Du behøver ingen skitouringserfaring. Du skal have god kontrol over skiene på pisten, uanset farve. Offpiste erfaring er et plus, men er ikke et krav.

Dette er en tur for skiløbere der ikke har gået skitouring før.

 

Hvad er med i prisen?

5 dages skitouring i et af bjergverdenens mest legendariske områder, guiding og instruktion, nødvendig fælles sikkerhedsudstyr - feks. reb, karabinhager og isskruer, fantastisk udsigt, guidens udgifter til lifter. Sved på panden.

 

Hvad er ikke med i prisen?

Rejse til og fra mødested i alperne, kost og logi, liftbilletter, personligt udstyr - feks ski, støvler, lavinetransceiver, spade, sonde etc. Noget af udstyret kan lejes af climbhigh efter aftale.

 

Udstyr:

Skitouring stiller en del krav til udstyret. Tøjet skal beskytte mod vinden og isolere, men også kunne tilpasses forskellige aktivitetsniveauer. Skibindinger og støvler skal have gåfunktion, vi skal have lavinesikkerhedsudrustning, gletscherudstyr, rygsæk osv. Se mere om udstyret her! <- OBS! Du behøver ikke isøkse og steigeisen på denne tur.

 

Tilmelding og betaling:

Du tilmelder dig ved at sende en mail og indebetale et depositum. Se information om tilmelding og betaling her.

 

Vejr og vind:

Vores tur tilpasses efter vejret og forholdene i bjergene, så det er umuligt at lægge et fast program på forhånd. Det er reglen, snarere end undtagelsen at turen ændres undervejs. Skitouring og andre former for alpinisme kræver således et åbent sind og en god tilpasningsevne for at optimere sikkerheden og få mest muligt ud af turen. Rutebeskrivelsen nedenfor skal derfor ses som en inspiration til hvordan en tur skulle kunne udformes og ikke en fastlagt turbeskrivelse. Det kræver held med vejret at kunne gennføre turen præcis som beskrevet.

 

Eksempel på program:

0. dag: Vi mødes om aftenen i Chamonix og checker udstyret, snakker om ugen og planlægger turens start imorgen. Overnatning i dalen, på hotel eller vandrehjem efter eget valg.

1. dag: Opvarmningsdag:Lliftbaseret offpistedag med kortere skitouring. Træning i brugen af lavinetransceiver, introduktion til brugen af skitouringsudstyret.

2. dag: Col du Belvedere. Vi tager lifterne så højt vi kan og starter vores skitur derfra. Først kører vi lidt på skiene, så tager sind på og begynder opstigningen. Vi har fantastisk udsigt til Aiguilles de Chamonix og Mont Blanc på den anden side af dalen. Når vi kommer op i passer Col du Belvedere kan vi se ned ad den stejlere nordside - inspiration til fremtidige skiplaner! Vores nedkørsel idag går dog mod syd og vi får mange flere højdemeter nedad, end dem vi har gået op.

3. dag: Vi starter dagens tur fra liftstationen Brevent. Herfra har vi en fin offpiste tur ned på nordsiden, væk fra liftsystemet. Derefter går vi på skind op gennem terrænet som ofte er tomt for mennesker, indtil vi krydser en kam og får endnu et godt offpiste løb ned til pisterne og liftsystemet ved Flegere.

4. dag: Vi tager liften til toppen af Grands Montets. Herefter har vi et godt offpiste løb ned til Argentiere gletscheren, hvor vi sætter skind på skiene. Vi går et stykke op ad Argentiere gletscheren, inden vi drejer af og følger en af sidegletscherne som bringer os til et pas, på grænsen til Schweiz. Hele turen er utroligt smuk, med udsigt til nogle meget imponerende bjergvægge. Skiløb samme vej ned til Argentiere gletscheren, som vi følger indtil vi kommer tilbage ind i liftområdet, hvor vi følger pisten ned til dalen.

5. dag: Vi tager liften til Aiguille de Midi - den højeste lift i området og en oplevelse i sig selv. Fra toppen går vi først til fods ned ad en snekam, til vi kommer til et fladt område hvor vi kan tage skiene på. Vi kører ned ad starten af den klassiske Valle Blanche, som går gennem hjertet af Mont Blanc massivet. Efter et godt stykke sætter vi skind på skiene og går op til et pas som markerer grænsen mellem Frankrig og Italien. Herfra har vi en flot udsigt over Aosta-dalen. Vi tager skindene af skiene og nyder den lange, flotte nedkørsel til Chamonix.

Chamonix

 

 

 

Chamonix Intro

Climbhigh.dk © 2015 • Kasper Berkowicz • Phone: +45 21790262 • Mail: Kasper@climbhigh.dk • VAT# SE790327125701 • Alternativt website: bluebird.guide